Klimaanlæg
 
Klimaanlæg er en fælles betegnelse for anlæg, med hvilke man kan opnå et ønsket klima i ét eller flere rum.

Hvis man i løbet af en dag opholder sig i længere tid i et dårligt klimatiseret rum, kan man risikere at få større eller mindre generende helbredsproblemer som følge af det usunde indeklima.

Et klimaanlæg kan derfor være løsningen på et sundere indeklima, da det kan styre én eller flere af følgende parametre:
  • Luftkvalitet
  • Temperatur
  • Fugtighed
Eksempel på klimaanlæg:

Etablering af et klimaanlæg i en kontorbygning, hvis formål er at opretholde en ønsket luftkomfort i kontorene. Desuden vil anlægget kunne opvarme rummene til en ønsket rumtemperatur om vinteren og nedkøle dem til en ønsket rumtemperatur om sommeren.