Tre kompetencer under ét tag

Med tre specialer i spil og mere end 60 års erfaring løser W. Johansen en

bred vifte af opgaver. Vi laver alt fra automatik, lysstyring, indregulering

af køle-/varmeanlæg og ventilation, der er skræddersyet brugernes adfærd,

til mere simple elinstallationer, vvs-opgaver og ventilationsløsninger.

Vores historie går helt tilbage til 1949, hvor Walter Johansen grundlagde

W. Johansen VVS. Siden er kernekompetencerne udvidet. Vi er tre selvstændige virksomheder, der i dag fremstår som én samarbejdspartner med et bredt kompetencefelt. 

Vi beskæftiger cirka 50 ansatte og har i mange år arbejdet tæt sammen med Københavns Ejendomme og kommunerne Furesø, Hørsholm og Lyngbæk-Taarbæk, hvor vi har serviceret skoler, institutioner, plejehjem mv. 

Socialt ansvar

Hos W. Johansen har vi klare målsætninger for, hvordan vi påtager os et samfundsansvar gennem vores virke. Alle vores medarbejdere er overenskomstansatte, ligesom vi naturligvis overholder alle Sikkerhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets​ krav.

Vi uddanner lærlinge med udgangspunkt i gedigne håndværkstraditioner, og vi holder vores viden ajour om de nyeste metoder, værktøjer, materialer, miljø og dokumentationskrav.​

Vi udfører også opgaver for flere andels- og ejerforeninger, små og store erhvervskunder samt private. Alt vores arbejde udføres med garanti, og for at

sikre vores kunder en høj standard er vi medlem af kvalitetsordninger som Garanti-ordningen, Vent-ordningen og TEKNIQ.

Vi leverer kvalitet til rette tid og pris. Vi sætter kundeservice og kvalitet i højsædet. Vores engagement over for såvel nye kunder som årelange relationer vidner om, at tilfredse kunder kommer igen og igen. Vores kompetente medarbejdere er altid klar til at løse opgaverne – store som små. Ligesom du naturligvis altid får en professionel rådgivning.​

​​